Kontakt os

Har du spørgsmål, eller er du blot nysgerrig er du velkommen til at kontakte os her!
Kontakt os direkte på tlf. 21657741

Præsten

Finn Tarpgaard

21 65 77 41

Praest@avv-valgmenighed.dk

Sikker e-mail:

fot@km.dk

Kontakt Forretningsføren

Harald Nielsen

2382 4053

harald@avv-valgmenighed.dk

Formand

Karin Nagskov

40206418

formand@avv-valgmenighed.dk

Næstformand

Carsten Juul

24824994

carjuu@gmail.com

Kasserer

Gerda Jacobsen

52 50 85 90

gerda_kjeld@jubii.dk

Sekretær

Trine Skovgaard Videbæk

61 27 60 98

trinevidebaek@yahoo.dk

Medlem

Gitte Fonager

61 75 29 39

gitte.fonager@gmail.com

Udvalgsposter:

Kontaktperson til personalet: Karin 
Arrangementsudvalg: Gerda, Trine og Anja

At en valgmenighed er en fri menighed betyder, at den har et udstrakt selvstyre. 
Valgmenighedens medlemmer har direkte demokratisk indflydelse på alle menighedens forhold. 
På den årlige generalforsamling drøftes de emner, som medlemmerne måtte ønske. Medlemmerne vælger en bestyrelse, der varetager den daglige forretning. 
Bestyrelsen skal på generalforsamlingen aflægge beretning om årets gang i menigheden, ligesom den skal fremlægge et revideret regnskab.

F.A.Q.

Hvad er en valgmenighed?

En valgmenighed er en selvstændig menighed indenfor folkekirken, med et kirkeligt, folkeligt og kulturelt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed. Målet er at vække livsmodet, styrke glæden og inspirer til det liv vi alle lever, i tillid til: ”At livet det er livet værd”

En valgmenighed er opbygget som en demokratisk forening med høj grad af medlemsdemokrati. Foruden gudstjenester afholder vi, med baggrund i den danske højskoletradition, foredrag, koncerter, studiekredse, udflugter mv., med det formål, at oplive og oplyse.” Valgmenighedens  arrangementer og gudstjenester er åben for alle - også ikke medlemmer.

Som en del af Folkekirken, står en valgmenighed også under tilsyn af provst og biskop. Kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse, og

har således samme gyldighed som i Folkekirken i øvrigt.

Som medlem af vores forening, flytter du din kirkeskat over til valgmenigheden. Derfor kan menigheden selv vælge, ansætte og lønne sin præst. Præsten bærer samme dragt og har de samme beføjelser, som en præst i sognekirken.

Grundtvig - hvem er han?

Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) præst, salmedigter, politiker og historiker er blot nogle af Grundtvigs titler. Han er en af de personer, hvis ikke den, der har haft størst betydning for dansk skole- og kirkeliv, samt national og folkelig identitet.

Grundtvig har skrevet flere salmer til Den Danske Salmebog end nogen anden, ligesom han har haft og har stor betydning indenfor bl.a. skole- og samfundsliv og politik. Han har sat et afgørende præg på det danske undervisningssystem med sine tanker om folkeoplysning, der blandt andet førte til oprettelsen af folkehøjskolerne og friskolerne.

Han fik afgørende betydning for udviklingen af folkekirken og dens rummelighed med ordninger som valgmenigheder og sognebåndsløsning og var med i den forsamling, der skrev Danmarks Grundlov, hvor han især arbejdede for religionsfriheden.

Som præst var Grundtvig i opposition til den etablerede kirke og mange af dens præster. Han mente de lå under for rationalismen, en åndsretning, der efter Grundtvigs opfattelse, i al for høj grad hylede den menneskelig fornuft, som vejen til erkendelse af Gud. For Grundtvig spillede poesien en afgørende rolle som vejen til erkendelse og vel at mærke den eksistentielle poesi, der vidner om det guddommelige i menneskets tilværelse. Poesien i fortælling, historie, musik og sang er netop med til at fremelske og skabe sammenhæng, helhed og mening på et dybere plan – hvor det er nøje forbundet med menneskets hverdagsliv.

www.grundtvig.dk kan du søge og læse meget mere om Grundtvigs liv og virke og hans betydning for eftertiden.

Højskole - hvad er det? Anno 1844 og 2018

Idéen om folkehøjskolerne udsprang i de tidlige 1830’ere. Grundlæggeren var teolog, forfatter, filosof, historiker og politiker N.F.S. Grundtvig. Og den gang som nu er målet at oplive, oplyse og myndigøre det enkelte menneske, så det kan tage aktivt del i samfundslivets mange områder indenfor bl.a. kultur og politik.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive elev på en højskole og der er intet fast pensum og ingen eksamen. Grundtanken er, med skolemanden Christen Kolds ord: ”Først oplive – så oplyse”, hvilket falder godt i tråd med Grundtvigs tanker der fyndordsagtigt udtrykkes med ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde Kjær”. For det er kærligheden til og i glæden og optagetheden af livets mangfoldighed og menneskelivets uudgrundelige gåde, den enkelte i fællesskab med andre erfarer, hvordan livet folder sig ud og bliver til levet og levende liv. Med andre ord: Det er en lærer for livet – viden skal stå i livets tjeneste. Og den erfaring og viden kan kun tilegnes i frihed. Det gjaldt for de første elever da fagene var relatereret til landbruget med f.eks. planeavl og mejeriproduktion, som det gælder for nutidens unge og andre der søger på højskole. Her kan det være fag som film, idræt eller musik eller noget helt andet Nogle højskoler udbyder helt op til tres fag. Litteratur, mytologi og eventyr og det historiske har altid været kernen for Grundtvig og Christen Kold. Sidstnævnte fandt også kristendommen, som en afgørende kilde til livsoplysning og dannelse, mens Grundtvig holdt skole og det forkyndende adskilt.

Vil du kende mere til højskolens historie, baggrund og dens virke og betydning i dag, er her nogle vigtige link.

www.hojskolerne.dk

https://grundtvig.dk/grundtvig/skole/

Hvordan er det er være medlem?

Som medlem kan du bo hvor som helst i landet eller verden.

Du bevarer de samme rettigheder og muligheder som var du medlem af en sognekirke.

Det gælder såvel praktisk som økonomisk.

Bl.a. forhold omkring.

  • Dåb
  • Konfirmation
  • Vielse
  • Begravelse

Du kan til en af de ovennævnte handlinger være med til at vælge, hvor den kirkelige handling skal foregå.

Det kan være i en af valgmenighedens tre kirker Aulum, Vinding eller Vind. Det kan også være der, hvor du bor eller et sted du er knyttet til.

Som medlem:

Er du en del af et kirkeligt, kulturelt og folkeligt fællesskab, hvor menighed ikke betyder enighed, men et fællesskab med plads til forskellighed.

Er du tæt på såvel præst som bestyrelse og de øvrige medlemmer af menigheden

Betaler du ikke kirkeskat, men et medlemsbidrag af cirka samme størrelse - oftest lidt billigere - afhængig af, hvilken kommune, du bor i.

Kan du på nærmeste hold være med til at præge foreningens liv.

Kan du være med til at vælge bestyrelsen, ligesom du selv kan stille op til valg.

Kan du møde andre medlemmer i en munter og fordomsfri atmosfære.

Kan du styrkes i glæden ved at møde andre mennesker der på en ligefrem måde er optaget af livets store og små spørgsmål.

Hvordan bliver jeg medlem?

Medlemskab.

Man kan være medlem af den danske folkekirke på to måder: enten som medlem af en sognemenighed eller en valgmenighed.

En sognemenighed er de mennesker, der bor i et sogn.
En valgmenighed er de mennesker, der på tværs af sognegrænser har valgt at tilhøre en bestemt kreds og dens præst.
I en sognemenighed er det menighedsrådet, der på vegne af sognet vælger præsten og kirkeministeriet, der ansætter vedkommende.
I en valgmenighed er det hele menigheden, der ved en generalforsamling vælger præst og som ansætter og aflønner vedkommende.

Hvordan

Man bliver medlem af Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed ved at henvende sig til præsten eller formanden.
Udskriv, udfyld og send os det dokument du finder under fanen "Bliv Medlem". Menighedens forretningsfører søger for, at ændringen i ens kirkelige tilhørsforhold bliver meddelt til sogn og kommune.

Man skal altså ikke stå "skoleret" nogen som helst steder, fordi man ønsker at blive medlem af valgmenigheden.

Årets gang – en mangfoldighed af liv

Der afholdes gudstjenester på søndage og andre helligdage, samt hverdagsgudstjenester, herunder aftengudstjenester.

Der er højskoledage med oplivende og oplysende foredrag indenfor bl.a. samfundsforhold, politik og litteratur.

Der er musik-og fortællegudstjenester, hvor formen nok er kendt, men hvor evangeliet forkyndes med mere vægt på det fortællende og musiske.

Der er foredrag med god plads til samtale og debat.

Der er konfirmandundervisning, hvilket også foregår ”ud af huset” herunder rejser, vandreture og konfirmandlejr.

Der er udflugter og rejser. f.eks. endagstur til spændende kulturelle institutioner eller geografiske seværdigheder.

Der er samvær i Valgmenighedens Hus og haven med bl.a. sang, musik, leg og samtale for alle aldersgrupper.

Der er markering og festligholdelse af årets højtider og mærkedage. Det er bl.a. 4. maj sang-og fortælle gudstjeneste, høstgudstjeneste, Grundlovsmøde den 5. juni med sang og foredrag i Valgmenighedens Hus.

Kirkeskat/Bidrag

Som medlem af en valgmenighed betales der ikke kirkeskat, men kontingent og et bidrag direkte til menigheden, der netto svarer til kirkeskatten i det sogn, man bor i.

Bidraget beregnes (ligesom kirkeskat) af sidste års indkomst og opkræves ved 4 årlige rater af valgmenighedens forretningsfører. De første tre rater er aconto betalinger. Fjerde rate indeholder en endelig opgørelse af årets bidrag.
Opkrævning sker gennem PBS, så medlemmerne opfordres til at tilmelde sig betalingsservice gennem sit pengeinstitut.

Aulum Vinding Vind Valgmenighed er registreret hos skat som en almen velgørende forening.
Du kan få fradrag for bidrag til almen velgørende foreninger, der er godkendt af SKAT, hvis du giver dit cpr-nr. til den forening, du giver bidraget til.

Foreningen sørger for at indberette beløbene til SKAT, og du kan se dem på din årsopgørelse i Tast Selv.

For at dit bidrag kan beregnes korrekt skal du give valgmenigheden autorisation til at vi kan se din indkomt i din skattemappe.

Boks med vejledning der kan downloades. Fra Harald.

Hvis du giver bidrag til flere velgørende foreninger kan du højst sammenlagt få fradrag for 17.000 kr i 2021.

Log på TastSelv og se indberettede bidrag fra dig under Personlige skatteoplysninger > fradragsberettigede ydelser/gaver

Hvordan vælges bestyrelsen?

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og varetager den daglige drift. Som medlem har du en tæt kontakt til såvel præsten, der aldrig er længere væk end et opkald eller et besøg, som bestyrelsens øvrige medlemmer.