Prædikerne

af | 17/02-21 | Prædikener 2021 | 0 Kommentarer

Prædiken 24. januar 2021 – Vinding Kirke

Sidste søndag efter Helligtrekonger

 I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: ”Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.” Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!” Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: ”Rejs jer, og frygt ikke!” Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

   Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: ”Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.”

(Matt 17, 1-9) 

Amen

 

Fortællingen fra Det gamle Testamente om Moses, der får lavet stentavlerne med de 10 bud ved Sinaibjerget, kender vi alle.

Hvordan Moses går op på bjerget og bliver i 40 dage og 40 nætter uden at spise og drikke. Han kommer ud en gang imellem og fortæller, hvad Herren har givet af befalinger. Hver gang han kommer ud, ser Aron og de andre israelitter, hvordan hans ansigt lyste. De er bange for at nærme sig ham, men han kalder dem til sig, og så tør de godt.

Han har stentavler med op på bjerget, og der får han de 10 bud skrevet på.

Vi kender også fortsættelsen, hvor israelitterne i ventetiden begynder at tilbede en gulvkalv i stedet for. Moses bliver rasende og smadrer de to stentavler – og så er det forfra. Han må op på bjerget for at få lavet et nyt sæt love.

Det er den historie Matthæus refererer til i sit evangelium, da han fortæller om Peter, Jakob, Johannes og Jesus på Forklarelsens Bjerg, som vi kalder den bjerg, hvor det foregår på.

Det gør han for at fortælle, at med Moses blev der lavet en pagt mellem Gud og mennesker. Med Jesus er der kommet en ny pagt.

Lige som Moses kunne få et budskab fra Gud, så kan Jesus også. Med Moses blev der lavet en pagt med Gud som grundlag for israelitternes tro: Jødedommen. Men Jesus er skaber af en ny pagt med Gud. Den er anderledes end den gamle. Her er det ikke lovtekster, der skaber pagten. Her er det Jesus selv, der er pagten. Her bliver det afsløret at Jesus er Guds søn.

Det synes vi kristne jo er stærkere end blot to stentavler med 10 ”færdselsregler” på.

Og hvordan er det lige de disciple, som er med ham på Forklarelsens Bjerg, reagerer? De kaster sig til jorden – af frygt!

Og så kommer Jesus med et budskab, som er ret centralt hos Jesus: ”Rejs jer – frygt ikke”

 Vi synes jo lidt disciplene er nogle kujoner, men det skal vi være lidt forsigtige med at kalde dem, for de jo lige som os selv!

 Hvor mange gange oplever vi ikke, at når vi møder noget stort, eller skal noget stort, så får vi ondt i maven og har svært ved at sove – af frygt!

 Det kan både noget på jobbet, eller en hændelse eller en stor fest i familien. Tænk hvis jeg ikke kan klare det. Tænk hvis det går galt. Der er så mange ting, der kan gå galt!

 Den tanke kan gå hen og blive næsten kronisk, så vi møder selve livet med frygt. Ja, det kan blive en tilstand, hvor man konstant får det maximale ud af enhver bekymring!

Mange kender helt sikkert også tanken her under epidemien. Vi kan blive fyldt med frygt for at få sygdommen. Eller en anden sygdom. Man kan leve i årevis i frygt for at få en farlig sygdom. En frygt, der kan fylde så meget, at det spærrer for den livsglæde, der i stedet skulle fylde.

 Jesu budskab er til os: Rejs jer. Frygt ikke. Tro kun.

 At frygt er en grundfølelse hos vi mennesker, kender vi også fra, at det ofte optræder i eventyr og andre fortællinger om mennekselivet.

 Vi elsker at høre om brødrene Per og Poul, som forbereder sig og forbereder sig, men når de står foran prinsessen, kan de kun sige æh, bæh, buh.

 Så kommer den bror, ingen havde regnet med. Han får kun en humpel brød og en skilling. Tager afsted og i sin godhjertethed giver det lidt han har. Da han står foran prinsessen, har han ingen frygt. Han er nærværende og fuld af liv – og så løber han med prinsessen og det halve kongerige.

 Vi elsker jo også Pippi Langstrømpe, som ikke ejer en skygge af frygt. Hverken for andre mennesker eller for nye ting, hun møder. ”Det har jeg aldrig prøvet, så det finder jeg nok ud af.”

 Sådanne fortællinger er så befriende, fordi vi jo alle kender det lammende i at blive ramt af frygt. Men i fortællingerne overvinder hovedpersonen frygten, møder livet med glæde og kan leve sit liv fuldt ud. Hovedpersonen vinder billedlig talt prinsessen og det halve kongerige.

 Disciplene overvinder frygten da Jesus siger til dem: ”Rejs jer, frygt ikke.” Et andet sted siger han: ”Frygt ikke, tro kun.”

 Så kan vi befri os fra at leve som Per og Poul, der tror, det kommer an på at hytte sig selv og at præstere, men derimod tage imod det, der kommer. Tage imod livet som en gave, være til stede og give, det man kan. Lige som Jesper Næsvis, Klods Hans og hvad de ellers hedder i eventyrene.

 En tro, der går ud på at tro på, at den største magt i verden er den ultimative kærlighedsmagt, som Jesus repræsenter og viser hen til, så vi kan befri os fra frygten. Så vi kan leve livet frit.

 Ikke fordi, der ikke er mørke og onde kræfter, men ”Frygt ikke, tro kun”, betyder at vi tror på, at de gode kræfter er stærkere end de mørke kræfter.

 ”At mig dagen fryder trods synd og død” som det hedder i Jakob Knudsens sang om lidt. Så kan vi modtage livet som en gave og ikke leve i frygt.

 Så i stedet for at leve sit liv i frygt, kan vi følge Jesu bud: ”Rejs jer, frygt ikke, tro kun”.

 

“Takke ham, som gav mig, når sol står op,

selv at føle morgen i sjæl og krop,

at al mørkhed svinder og sjælevé,

blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!”

– Så behøver vi hverken at frygte livet – eller frygte døden.

Amen

 

 

Kontakt Præsten

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.