Om valgmenigheden

Selvom Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed har eksisteret her på egnen siden 1922, så hersker der stadigvæk megen usikkerhed om, hvad en valgmenighed er. En valgmenighed er en del af den danske folkekirke. Det er helt afgørende at slå fast. En valgmenighed er ikke en frikirke eller en sekt, men står inden for rammerne af den almindelige og officielle folkekirke. Menigheden er godkendt af kirkeministeriet. Præsten er stadfæstet som valgmenighedspræst af kirkeministeren og står under tilsyn af provst og biskop. Dåb, nadver, konfirmation, vielse og begravelse har samme gyldighed som i resten af folkekirken. Som medlem af valgmenigheden er man altså stadig medlem af folkekirken, men ikke af den lokale sognemenighed. Der gælder det særlige for en valgmenighed,
at den er organiseret som en forening.

 

Menighedens øverste myndighed er den årlige generalforsamling. Alle medlemmer over 18 år vælger en bestyrelse og vælger præst, når det er aktuelt. Bestyrelsen har ansvaret for de praktiske forhold. Præsten har ansvaret for præsteembedets funktioner. Medlemmerne betaler deres kirkeskat direkte til valgmenigheden. Som medlem af valgmenigheden er kirkeskatten skattemæssigt fradragsberettiget. Menigheden modtager ingen støtte fra det offentlige og må selv afholde alle udgifter til lønninger, bolig, aktiviteter og til udgifterne ved driften af vores kirker i Aulum, Vinding og Vind. Valgmenigheden afholder gudstjenester og kirkelige handlinger i Aulum, Vinding og Vind kirker. Disse kirker er fælles for alle medlemmer af folkekirken og er ikke særskilt sognemenighedernes. Derfor betaler valgmenigheden heller ikke leje af kirkerne, men bidrager til driften af dem som fuldgyldige medlemmer af folkekirken.

 

At der findes en valgmenighed skyldes et behov for en alternativ folkekirkemenighed til de sognemenigheder, vi befinder os midt imellem. Trosbekendelse, bibel, ritualer er således fælles. Men vi er uenige om, hvad disse ting indholdsmæssigt betyder. Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed har rødder i grundtvigsk kristendom. Det betyder, at kirke og menighed ikke er et særligt fællesskab eller et særligt meningsfællesskab. For kristendom er – som Grundtvig sagde det – til for menneskelivets skyld. Det vil sige: kristendommen er til for at oplyse og oplive det almindelige liv, som vi kender og lever. I min tale til årets konfirmander samt i det medfølgende program kan man danne sig et mere præcist billede af det syn på menneskeliv og kristendom, som valgmenigheden forvalter.

 

Gudstjenester og arrangementer er åbne for alle uanset medlemskab. Det benytter rigtigt mange ikke medlemmer sig af. Det er valgmenighedens erklærede politik, at det skal være sådan. Medlemskab af valgmenigheden skal være en fri og personlig beslutning. Men det er også vigtigt at få sagt, at valgmenigheden kun kan blive ved med at være et alternativ og blive ved med at afholde gudstjenester og arrangementer af den kvalitet, som vi gør, hvis nye folk kommer til. Den opfordring er hermed
givet videre.

Tilbage til startsiden

 

 

Revisionen i 1903 af den oprindelige valgmenighedslov fra 1868 gav valgmenighederne ret til at benytte sognekirkerne i deres områder til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Med den hjemmel har Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed fra sin dannelse i 1922 benyttet kirkerne i Aulum, Vinding og Vind